når bevægelse bevæger

En del af vidnesbyrden om spejlneuronernes betydning for os kommer fra en måske uventet kant:

Patienter med slagtilfælde i højre hjernehalvdel vil ofte opleve en mere eller mindre udtalt lammelse i venstre side af deres krop - idet højre hjernehalvdel generelt styrer venstre side af kroppen, og omvendt. Men op til fem procent af patienterne vil, selvom de ellers fungerer mentalt normalt, benægte at de har en sådan lammelse, selvom den tydeligt hindrer dem i at udføre en lang række bevægelser. Denne mystiske lidelse kaldes "anosognosia".

Det interessante ved denne tilstand set i forhold til spejlneuroner er, at enkelte af disse patienter ikke bare benægter lammelsen i venstre side af deres egen krop, men også at andre patienter skulle have en tilsvarende lammelse. Dette virker umiddelbart fuldstændigt forrykt, men kan forklares ved at der er sket en skade på de spejlneuroner, som under normale forhold gør os i stand til både at føle vores egen krops tilstand, og sætte os ind i andre personers fysiske tilstand.

Kort sagt: for at danne sig et billede af andres menneskers handlinger eller muligheder for at handle, er det nødvendigt at køre en indre simulering af disse handlinger og bevægelser i os selv. Vi kan altså ikke forstå og beskrive andre menneskers handlinger, hvis vi ikke længere er i stand til at lade som om vi udfører dem selv. Denne funktion varetages tilsyneladende af spejlneuroner.
Forskningen omkring spejlneuroner understreger, at det at sætte sig i et andet menneskes sted involverer en meget høj grad af direkte fysisk identifikation med vedkommende. Denne identifikation vil typisk være større mellem mennesker, som er glade for - eller blot positivt stemte overfor - hinanden. Man vil således kunne opleve at man ofte direkte efterligner bevægelser fra de personer, som man synes om eller ser op til.

Vi kender effekten fra ægtefolk, der har været gift i mange år og har tilbragt tusindvis af timer sammen. Med tiden begynder de at få de samme bevægelsesmønstre og udtryk, såvel kropslige som sproglige. Dette er en ganske naturlig konsekvens af at vi bruger en stor del af vores eget bevægelsesrepertoire til at sætte os ind i andres tilstand, når vi omgås i sociale sammenhænge. Vi præges med andre ord af vores sociale omgivelser i en direkte fysisk forstand.

Identifikationen med andres kropsbevægelser er - sammen med evnen til at reagere følelsesmæssigt på andres ansigtsudtryk - dermed helt essentielle i det sociale samspil mellem mennesker. Nyere undersøgelser har endda vist, at spejlneuronsystemet fungerer helt automatisk, uanset om vi vil det eller ej. Mens det afhænger af vores generelle holdning overfor andre mennesker, om vi følerempati eller har medfølelse med dem, betyder det med andre ord, at vi alle har de grundlæggende forudsætninger for at sætte os i andres sted, og handle på en sådan måde at vi ikke gør dem ondt. Og mange af disse forudsætninger deler vi endda med vores nærmeste familie i dyreriget.

==> videre til "næste"