Hjernekassen på P1 2021

Hjernekassen på P1 den 25. januar 2021. Ø-handel.

Da brugsuddeler Johnny Palm Kristensen gik på pension i 2015, skulle der findes en ny uddeler til Dagli'Brugsen på Sejerø. Valget faldt på hans søn, Kian Palm, der havde arbejdet tre år i Brugsen.

Dagli'Brugsen er den eneste indkøbsmulighed for øens knap 350 indbyggere, sommerhusejere og -gæster. For at det overhovedet kan lade sig gøre at have en forretning på Sejerø, som sælger dagligvarer, er brugsuddeleren afhængig af, at såvel øboerne som sommerhusfolket handler i forretningen.

Det er ikke altid lige let at få de udefrakommende kunder i butikken, for selv om forretningen har et stort varesortiment, kan det ikke sammenlignes med det meget store udvalg, de fleste er vant til på fastlandet (dvs. Sjælland). Nogle kunder vil opleve at købe ind i Dagli'Brugsen på den lille ø midt i Kattegat som at måtte give køb på de varer, de er vant til.

Men eftersom Brugsens eksistensgrundlag er afhængig af sommerhusfolket, håber Kian Palm Kristensen, at de vil være trofaste over for øens lokale butik og foretage deres indkøb dér.

Lyt til min samtale med Johnny Palm Kristensen og Kian Palm og få et indblik i, hvordan det er at drive forretning på en lille dansk ø.

Hjernekassen på P1 sendes mandag mellem 9.05-9.59.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tidligere udsendelser kan downloades som podcasts ved at gå ind på:

www.dr.dk/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1

 

Hjernekassen på P1 den 18. januar 2021. Ældrebyrde eller aldersdiskrimination? - Aldringsserie (2).

Tal fra Danmarks Statistik viser tydeligt, at den danske befolkning lever længere end tidligere.

Siden starten af 1990'erne er middellevetiden steget uafbrudt for både mænd og kvinder. Stigningen har været størst for mændenes vedkommende. I 1990 var forskellen på mænd og kvinders middellevetid 5,7 år, mens den nu er 3,9 år, hvor middellevetiden er 83,2 år for kvinder og 79,3 år for mænd.

Der er dog væsentlige forskelle på middellevetiden i Danmark. Kvinder i Nordsjælland har den højeste middellevetid (84,1 år), og mænd i Vest- og Sydsjælland har den laveste middellevetid (77,9 år).

Hvilken betydning har det for samfundet, når vi lever længere end tidligere?

Dagens gæster: professor, cand.scient. Jakob Kjellberg, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og journalist, forfatter Lone Kühlmann, som sammen med Henning Kirk har skrevet Afskaf alderdommen (Gyldendal 2012), samt administrerende direktør Ulrik Ahrendt-Jensen, OK-Fonden.

 

Hjernekassen på P1 den 11. januar 2021. Hvad gør vi med de ældre (boomerne)? - Aldringsserie (1).

I sommer blev Anders og jeg for åben skærm vist et filmklip af os selv for 18 år siden. Filmsekvensen var, fra da Anders og jeg vandt vores første million i quizprogrammet Hvem vil være millionær? I stedet for udelukkende at glæde os over, at det faktisk lykkedes os at vinde så mange penge til Folkekirkens Nødhjælp, blev vi lidt nedslåede over, at vi ikke længere så ud som dengang.

For mit eget vedkommende hang det måske også sammen med, at jeg lige var fyldt 60 år, og dermed på vej mod at blive betegnet som en ældre herre.

Ifølge WHO er man ældre, når man er fyldt 65 år, og gammel, når man er fyldt 80 år. I januar 2019 var der i Danmark ca. 872.000 personer mellem 65-79 år, og ca. 264.000 personer var 80 år og derover. Det vil sige, at ca. 20 procent af den danske befolkning eller hver femte dansker er over 65 år.

Hvordan sikrer vi en værdig tilværelse for de mange ældre, som har brug for hjælp? Selv om der ikke kan gives entydige svar, vil innovations- og evalueringschef Nanna Skriver, Københavns Kommune, professor Tine Rostgaard, Roskilde Universitet og Stockholms Universitet, og professor, institutleder Bjarke Oxlund, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, i udsendelsen forsøge at besvare en række spørgsmål om ældreplejen.

 

Hjernekassen på P1 den 4. januar 2021. Sprogforstyrrelser.

Sprog er noget, vi skal lære. Sprogtilegnelse er en lang og komplicerede udviklingsproces, som begynder, før vi fødes.

Når fosteret er ca. 20 uger, er hørelsen færdigudviklet, og når barnet fødes, har det allerede erfaring med afkodning af lyde. Når barnet er ca. et halvt år, formår det af afkode sproget fra andre lyde. Det lille spædbarn er desuden i stand til at pludre på dansk eller et andet sprog, afhængigt af hvilket sprog som omgiver det.

Som regel siger børn deres første ord i 12-16 måneders-alderen. Ved 18-24 måneders-alderen kender barnet ca. 150-200 ord og sætter ord sammen i to-ords sætninger. Ved fireårsalderen er ordforrådet vokset til ca. 1.500 ord, og barnet behersker nutid, datid, fremtid og førdatid, og ved femårsalderen er sprogets grammatiske strukturer også på plads.

Det være sagt, er det vigtigt at pointere, at tempoet i sprogudviklingen varierer meget, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem de børn, som er lidt sene begyndere, og de børn, som har vanskeligheder med sprogtilegnelse.

De sproglige vanskeligheder kan være, at børnene har svært ved at udtale eller bøje ordene rigtigt, eller sætte ordene sammen i den rigtige rækkefølge. For mange børns vedkommende kan dette komme på plads ved hjælp af en logopæd (talepædagog). Mens det for andre går det knap så let. Vanskelighederne konstateres ofte tidligt i barndommen og kan vare ved ind i ungdoms- og voksenlivet.

Mennesker med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser vil have vanskeligheder ved at lære og bruge det talte sprog. Nogle har svært ved at producere sprog, andre har vanskeligheder med sprogforståelse.

Sprogforstyrrelser er en af de mest almindelige udviklingsforstyrrelser. Forekomsten af udviklingsmæssige sprogforstyrrelser anslås at være syv procent og findes i alle samfundslag, både blandt et- og flersprogede personer. Sprogforstyrrelser er ofte arvelige, men de præcise årsager kendes ikke.

Selv om sprogforstyrrelserne altså er meget udbredte, er det kun de færreste, der kender til dem. Derfor er der en risiko for, at mennesker med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser ikke får den nødvendige støtte til at udvikle sig bedst muligt.

Dagens eksperter: Jakob Stenz, logopæd ansat ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Greve og formand for Logopædisk Forening, og Louise Weifenbach, audiologopæd ansat ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS