Drømmevals

Sollyset råder, og det har det altid gjort. Jordens gang om solen, den konstante vekslen mellem nat og dag er en af jordelivets uomgængelige vilkår. Alt liv er underlagt solens kontrol. Selv den mest primitive blågrønalge har et aktivitetsmønster, der styres af solen. Selv den mest primitive organisme udviser en eller anden form for søvn. Søvnen er en af livets første opfindelser. Søvnen kom før hjernen. Vores hjerne er skabt til at sove.

Søvnens gang i menneskehjernen er noget af det mest forudsigelige, der findes. Den uforstyrrede søvn overlader kun lidt til tilfældet. Fra det øjeblik hjernen falder i søvn er alting planlagt. Som noget af det første lukker den indslumrende hjerne ned for aktiviteten i Thalamus. Sansestrømmen fra omverdenen afbrydes, og hjernen lukker sig om sig selv. Hjernen bevæger sig væk fra den vågne verden og dykker ned i mørket. Efter godt 30 minutter - om alt går vel - er den opfyldt af dybsøvn. Her er alting stille. Her sker intet. Den dybe søvn er det tætteste, vi levende kommer vor ventende død. Den der sover dybsøvn oplever intet. Den der sover dybsøvn er tanketom. Under dybsøvn er vores bevidsthed væk. Dette er noget helt specielt i menneskelivet. Når vi er vågne, er der altid et eller andet i vores hoveder. Kun under den dybe søvn er vi bevidstløse. Alle vågne tænker altid på noget. Går vi hen til den dummeste mand i byen, mens han sidder vågen og dum på en bænk, så har han altid noget at fortælle. Selv den største idiot har altid sit hoved fyldt med tanker. Kun når vi sover dybsøvn er vi tanketomme. Kun under den dybe søvn falder hjernens aktivitetsniveau nævneværdigt. Kun under den dybe søvn får hjernen ro.

Men hvilen bliver kun kort, snart stiger hjerneaktiviteten igen, og efter 90 minutters søvn sker der noget mærkeligt. Kroppen kommer ud af kontrol. Kropsdele svulmer op, vejrtrækning, puls og blodtryk bliver uregelmæssigt, temperaturregulationen svigter, musklerne lammes og øjnene flakser formålsløst under de lukkede øjenlåg. REM søvnen er begyndt, og hjernen er nu aktiv som i vågentilstanden. Hjernen producerer tanker, hjernen drømmer. Drømme er et rent hjerneprodukt. Sanserne er sat ud af spillet. Hjernen er uden kontakt til omverdenen. Alt vi drømmer kommer fra hjernen selv. Det er fra hukommelsen og fantasien at drømmene opstår. Drømmen er den ultimative fantasitilstand. Den er uafhængig af sansernes evige kontrol. Drømme er lavet af det stof, drømme er lavet af, men ingen ved, hvorfor vi drømmer, og ingen ved præcist, hvad der sker i den drømmende hjerne. *Måske er den drømmende hjerne en hjerne, der fungerer på et primitivt stadie. Måske er vore drømme udelukkende baseret på tilfældig hjernestammestøj - måske er det sådan - vi ved det ikke.

REM søvns perioderne med deres drømme aktivitet optræder med jævne mellemrum gennem hele natten. For hver 90 minutters søvn starter en ny drømmeperiode, og indimellem ligger så den drømmeløse søvn, dyb i nattens første halvdel lettere hen under morgen. Det er meget forudsigeligt, hvad vi går ind til, når vi trætte lægger vore hoveder på puden. Nattens hvile er ligeså forudsigelig, som den er vederkvægende. Vi ved ikke, hvorfor vi skal sove, men vi kan forestille os to forskellige former for hvile, som søvnen velsigner hjernen med. Den dybe søvns absolutte hvile. Her lukker hjernen ned, her skal den ingenting, her holder hjernen fri. Og så drømmen som vi kan opfatte som det tidspunkt, hvor hjernen kan gøre, lige hvad den lyster uden at være bundet af sansernes censorat og uden at være underlagt vågenlivets adfærdskonsekvenser. Drømmen er hjernens legeplads. Den dybe søvn er hjernens afslapningsstund. Natten tilhører hjernen.

Copyright: Peter Lund Madsen