Historien om manden der fik en jernstang gennem hovedet

Alle der var til stede er enige om at den 13 september 1848 var en usædvanlig varm dag. På denne dag, i Vermont i USA, lige uden for den lille by Cavendish, skete der en arbejdsulykke som for altid skulle ændre vores syn på menneskesjælen.

På denne dag, var den unge jernbanearbejder Phineas Gage i færd med at færdiggøre forberedelserne til bortsprængningen af et klippestykke. Man var ved at lægge jernbanespor mellem byerne Rutland og Burlington og klippestykket skulle væk. Phineas Gage, jernbanearbejderen, var den rette mand til jobbet, 25 år gammel, kyndig, respekteret, far til fire og en støtte i det lokale kirkesamfund. Alle lovpriste Phineas Gage og selv fandt han ikke nogen større glæde end i hengivelsen til sine pligter. Et ædelt menneske. Men denne dag skulle det gå galt. Om det var varmen, rutinens falske tryghed, eller om det var noget helt tredje vides ikke men et faktum er det at Phineas Gage kl. 16:30, begik en fejl under sit arbejde med krudtladningen. Han fumlede med en jernstang, en gnist sprang, krudtladningen blev antændt og jernstangen, stor som et kosteskaft, blev sendt ud fra klippen og op gennem Phineas Gage. På den varme sensommerdag fløj jernstangen ret gennem den forreste del af Phineas Gages kranium. Nedefra og op. Jernstangen forlod Phineas Gage gennem den bagerste del af panden og landede mere end 20 meter bag den nu bevidstløse jernbanearbejder. Alle der havde fulgte jernstangens bane, og så Phineas Gage ligge i krampeanfald med blod og hjernemasse spredt ud over det hele var overbeviste om at Phineas Gage var i færd med at dø.

Men sådan skulle det ikke gå. Efter 5 minutters frygteligt krampeanfald kom Phineas langsomt til sig selv. Han blev bragt til byen og her blev han anbragt i en stol på verandaen til det der dengang hed Adams Hotel. Og her sad han så da byens læge John M. Harlow ankom godt en time efter ulykken. Det er velkendt hvorledes Phineas bød lægen velkommen med ordene "det er godt de kommer doktor her er masser af arbejde".Og han havde ret. Der var masser af arbejde for lægen. Hele den forreste del af kraniet var gennemboret af jernstangen, der var blod knoglestumper og hjernemasse overalt. Det var et frygteligt syn. Men miraklernes tid var, heller ikke dengang, forbi. For at gøre en lang historie kort så udførte lægen et lykkeligt stykke arbejde. Sårene blev renset, sårfeber og svampeinfektion stødte til, men alt blev nedkæmpet og efter ca. 4 måneders sygeleje bad Phineas Gage om at få sine bukser bragt frem og herfra gik det hastigt fremad. Og ca. et halv år efter ulykken var Phineas Gage tilsyneladende helbredt.

Men helbredelsen var kun tilsyneladende. Det var som om jenstangen på sin vej havde taget det gode i Phineas Gages karakter med sig. Efter ulykken var Phineas som forvandlet. Han begyndte at skulke, han kunne ikke styre sit temperament, han løj og han slog konen. Phineas var blevet en sjuft. Han stødte folk fra sig. Det gik hurtigt galt for den "nye" Phineas, han blev fyret, konen forlod ham, børnene slog hånden af ham. Han måtte forlade byen. Phineas Gage måtte rejse fra sted til sted, han begyndte at drikke. Og trods den tilsyneladende heldige udgang på ulykken endte det hele ulykkeligt for Phineas. Phineas døde bare syv år efter ulykken alkoholiseret, meget ensom og helt forladt.

Moralen fra historien er klar: Det der er værst at miste er evnen til at opføre sig ordentligt. Havde Phineas mistet en arm eller et ben så var det gået endda. Han havde trods alt haft støtten fra familie og venner. Nu mistede han evnen til at opføre sig ordentligt og det betød at han mistede ALT. Han døde ensom. Ensom og ulykkelig. Pandelapperne er menneskets smukkeste legemsdel.

Copyright: Peter Lund Madsen