|
Følelsernes
kemi
En
gris kan være lykkelig. Tænk lige på det.
Alle pattedyr ejer evnen til at føle noget. Den lille
rotte kan blive vred, blåhvalen kan blive bange, gedebukken
kan føle afsky. Ja selv den danske malkeko kan føle
noget. Den kan være glad. Glad en forårsdag på
engen, glad i gode kammeraters lag, glad når græsset
er grønnest. Alle pattedyr kan føle noget. Det
er de nødt til for at overleve. Følelserne er
pattedyrhjernens kompas, uden følelser ville rådvildheden
råde.
Pattedyrene er dyrerigets kongefamilie. De kan så meget.
Pattedyrene ejer evnen til at forholde sig aktivt til deres
omverden. Pattedyrene kan møde en udfordring og finde
på noget nyt. Pattedyrene kan analysere en situation
og indrette deres adfærd efter forholdene. Pattedyrene
er ikke, som fx krybdyrene, forprogrammerede til en bestemt
adfærd. De finder hele tiden på noget. Pattedyrene
kan lære af deres erfaringer. Pattedyrene lærer
af livet. Den gamle gris er klogere end den nyfødte
gris. Pattedyrene kan så meget, og det kan de, fordi
deres hjerne er beriget med tre færdighedsområder:
Hukommelse, omtanke og evnen til at føle noget.
Når pattedyret løser et problem, sker det i
et smukt samspil mellem følelser og omtanke. Med omtanken
opstiller hjernen handlemuligheder, med følelseslivet
vælger hjernen den rigtige løsning. Når
det indiske vildsvin på sin tur gennem det høje
græs møder en sulten brilleslange, så er
dets overlevelse direkte afhængig af et frugtbart samspil
mellem følelser og intelligens. Omtanken udspringer
fra hjernebarken. Her analyseres situationen faktuelt. Hjernebarken
fortæller vildsvinet, at den står over for en
brilleslange. Hjernebarken opstiller en masse handlemuligheder
for det kloge vildsvin. Vildsvinet kan angribe brilleslangen,
vildsvinet kan grave sig ned, vildsvinet kan løbe sin
vej. Hjernebarken giver vildsvinet et utal af handlemuligheder.
Det eneste hjernebarken ikke kan hjælpe vildsvinet med
er valget af den rette mulighed. Dette valg træffes
med følelserne. Følelseslivet udspringer fra
den del af hjernen, der kaldes det limbiske system. I det
limbiske system analyseres situationen sideløbende
med den analyse, der forgår i hjernebarken. I den limbiske
system kommer hjernen frem til et eneste resultat: Der er
FARE på færde! Den mægtige svinekrop fyldes
med bæven og frygt, og nu har svinet ikke svært
ved at vælge mellem de mange muligheder. Den skal væk.
Svinet stikker af, og brilleslangen må krybe sulten
i seng. Hæ. Historien er triviel, men den præsenterer
en vigtig pointe. Overlevelsen er afhængig af både
følelser og omtanke. Uden sit følelsesliv ville
vildsvinet have stået rådvild overvældet
af de mange valgmuligheder. Den havde stået der som
en anden filosofiprofessor. Den havde ikke handlet, den var
blevet bidt af slangen. Som pattedyr er alle vore handlinger
i sidste ende et resultat af et følelsesmæssigt
valg. Det er følelserne, der anviser os vor retning
her i livet. Det er vor omtanke, der fortæller os hvordan
vi kommer hen til det sted, vi ønsker at nå.
Vores følelser udspringer fra det limbiske system.
Hernede midt i vores hjerner fødes de følelser,
der fylder vor bevidsthed. Vores vrede, vores sorg, vores
frygt, vores glæde, alle vore følelser udspringer
fra nervecelleaktivitet i det limbiske system. Lykken fødes
i vore hjerner. Når jeg en tidlig forårsnat slentrer
planløst ned gennem mit elskede Frederiksberg. Når
luften er lun og kirsebærtræerne står i
blomst. Når natfuglen synger og fuldmånen hænger
måneblå over hustagene på Apollovej. Så
føler jeg mig godt tilpas. I en sådan stund.
Når alt er som det skal være. Så fyldes
mit sind af fryd. Så er jeg lykkelig. Så er min
hjerne blevet stimuleret lige netop på den måde,
der får mit limbiske system til at gå i gang med
at skabe lykkefølelse. På et sådant tidspunkt
frigøres kemiske substanser i Amygdala, nervebaner
bliver stimuleret, og fornemmelsen af lykke fylder mit sind.
Glæden er et rent hjerneprodukt. Min forårsfryd
er udelukkende et resultat af kemiske processer i det limbiske
system. Lykken er et hjernedigt i kemi. Alt er en illusion.
Og så er grisen ikke alene følsom, den er også
klog. Grisehjernen er større en hundehjernen. Grisen
er klogere end hunden. Det er kun kulturelle tilfældigheder
der afgør at det er hunden der ligger og hygger sig
foran pejsen en lørdag aften mens det er grisen der
ligger skiveskåret pakket i plastik på køleskabets
nederste hylde. Tænk også lige på det.
Copyright: Peter Lund Madsen
|