Følelsernes kemi

En gris kan være lykkelig. Tænk lige på det. Alle pattedyr ejer evnen til at føle noget. Den lille rotte kan blive vred, blåhvalen kan blive bange, gedebukken kan føle afsky. Ja selv den danske malkeko kan føle noget. Den kan være glad. Glad en forårsdag på engen, glad i gode kammeraters lag, glad når græsset er grønnest. Alle pattedyr kan føle noget. Det er de nødt til for at overleve. Følelserne er pattedyrhjernens kompas, uden følelser ville rådvildheden råde.

Pattedyrene er dyrerigets kongefamilie. De kan så meget. Pattedyrene ejer evnen til at forholde sig aktivt til deres omverden. Pattedyrene kan møde en udfordring og finde på noget nyt. Pattedyrene kan analysere en situation og indrette deres adfærd efter forholdene. Pattedyrene er ikke, som fx krybdyrene, forprogrammerede til en bestemt adfærd. De finder hele tiden på noget. Pattedyrene kan lære af deres erfaringer. Pattedyrene lærer af livet. Den gamle gris er klogere end den nyfødte gris. Pattedyrene kan så meget, og det kan de, fordi deres hjerne er beriget med tre færdighedsområder: Hukommelse, omtanke og evnen til at føle noget.

Når pattedyret løser et problem, sker det i et smukt samspil mellem følelser og omtanke. Med omtanken opstiller hjernen handlemuligheder, med følelseslivet vælger hjernen den rigtige løsning. Når det indiske vildsvin på sin tur gennem det høje græs møder en sulten brilleslange, så er dets overlevelse direkte afhængig af et frugtbart samspil mellem følelser og intelligens. Omtanken udspringer fra hjernebarken. Her analyseres situationen faktuelt. Hjernebarken fortæller vildsvinet, at den står over for en brilleslange. Hjernebarken opstiller en masse handlemuligheder for det kloge vildsvin. Vildsvinet kan angribe brilleslangen, vildsvinet kan grave sig ned, vildsvinet kan løbe sin vej. Hjernebarken giver vildsvinet et utal af handlemuligheder. Det eneste hjernebarken ikke kan hjælpe vildsvinet med er valget af den rette mulighed. Dette valg træffes med følelserne. Følelseslivet udspringer fra den del af hjernen, der kaldes det limbiske system. I det limbiske system analyseres situationen sideløbende med den analyse, der forgår i hjernebarken. I den limbiske system kommer hjernen frem til et eneste resultat: Der er FARE på færde! Den mægtige svinekrop fyldes med bæven og frygt, og nu har svinet ikke svært ved at vælge mellem de mange muligheder. Den skal væk. Svinet stikker af, og brilleslangen må krybe sulten i seng. Hæ. Historien er triviel, men den præsenterer en vigtig pointe. Overlevelsen er afhængig af både følelser og omtanke. Uden sit følelsesliv ville vildsvinet have stået rådvild overvældet af de mange valgmuligheder. Den havde stået der som en anden filosofiprofessor. Den havde ikke handlet, den var blevet bidt af slangen. Som pattedyr er alle vore handlinger i sidste ende et resultat af et følelsesmæssigt valg. Det er følelserne, der anviser os vor retning her i livet. Det er vor omtanke, der fortæller os hvordan vi kommer hen til det sted, vi ønsker at nå.

Vores følelser udspringer fra det limbiske system. Hernede midt i vores hjerner fødes de følelser, der fylder vor bevidsthed. Vores vrede, vores sorg, vores frygt, vores glæde, alle vore følelser udspringer fra nervecelleaktivitet i det limbiske system. Lykken fødes i vore hjerner. Når jeg en tidlig forårsnat slentrer planløst ned gennem mit elskede Frederiksberg. Når luften er lun og kirsebærtræerne står i blomst. Når natfuglen synger og fuldmånen hænger måneblå over hustagene på Apollovej. Så føler jeg mig godt tilpas. I en sådan stund. Når alt er som det skal være. Så fyldes mit sind af fryd. Så er jeg lykkelig. Så er min hjerne blevet stimuleret lige netop på den måde, der får mit limbiske system til at gå i gang med at skabe lykkefølelse. På et sådant tidspunkt frigøres kemiske substanser i Amygdala, nervebaner bliver stimuleret, og fornemmelsen af lykke fylder mit sind. Glæden er et rent hjerneprodukt. Min forårsfryd er udelukkende et resultat af kemiske processer i det limbiske system. Lykken er et hjernedigt i kemi. Alt er en illusion.

Og så er grisen ikke alene følsom, den er også klog. Grisehjernen er større en hundehjernen. Grisen er klogere end hunden. Det er kun kulturelle tilfældigheder der afgør at det er hunden der ligger og hygger sig foran pejsen en lørdag aften mens det er grisen der ligger skiveskåret pakket i plastik på køleskabets nederste hylde. Tænk også lige på det.

Copyright: Peter Lund Madsen