|
 Det
Ægte Smil
 Tidligere
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen fik altid skæld ud.
Hans bevægelser var stive og smilet var kunstigt, sagde
man. Det virkede som om enhver bevægelse var bevidst
og fortænkt. Poul Nyrup Rasmussen gav indtryk af at
være påtaget, og der var de, der fik den idé
at han var utroværdig. Der var sikkert mange grunde,
men det er sikkert, at Pouls Nyrups mærkelige viften
med de 4 fingre, den påtagede spændstige gang,
og det underligt målsøgende smil var en medvirkende
årsag til at socialdemokratiet tabte regeringsmagten.
Det må have været træls for statsministeren
- at gøre sig så meget umage - og det eneste
folk gider at snakke om er kropssproget. Ærgerligt.
Og så kunne det hele måske have været undgået,
hvis Poul Nyrup bare havde brugt den rigtige del af hjernen
til at smile og bevæge sig med.
Det bevidste smil, det smil der udspringer af tankens kraft
fødes i en helt bestemt del af hjernen. Det bevidste
smil kontrolleres fra den motoriske cortex (Fig. 1). Her på
hjernens yderside finder man de hjernestrukturer der styrer
de víllede bevægelser. Her fødes det falske
smil. Pådrager man sig en skade i den motoriske cortex,
kan man miste evnen til at kontrollere ansigtets bevægelser.
Man kan miste evnen til at smile på kommando. Men selv
om man i en sådan situation ikke længere kan smile,
når man får besked på det, så kan
man stadig smile, når man bliver glad. Det kan man,
fordi det ægte smil, det smil der udspringer af følelser,
kommer fra en helt anden del af vores hjerner. Det ægte
smil fødes i det limbiske system, i den hjernevinding
der hedder Gyrus cingularis (Fig. 2).
Man ser det i skuespilkunsten. De gamle mestre, Poul Reumert
og hans samtidige de brugte den motoriske cortex i deres sceniske
fremtræden. De vidste nøjagtigt hvad der skulle
til. Alt var planlagt, alt var udtænkt, alt var mestret.
De unge, derimod, de spiller med Gyrus cingularis. Her drejer
det sig ikke om at planlægge, her drejer det sig om
at "leve sig ind i rollen". Skal man spille et dumt
svin, så skal man føle sig som et dumt svin,
lige indtil man bliver til et dumt svin (naturligvis udelukkende
på scenen eller foran det snurrende kamera). Og så
er det ellers bare at lade følelserne tale til kroppens
muskler via Gyrus cingularis. "Method acting" hedder
det, og det er meget effektivt.
Poul Nyrup skulle naturligvis have gjort som de unge skuespillere.
Han skulle have kommunikeret via Gyrus cingularis. Så
havde hans smil været naturligt og hans bevægelser
rolige. Så havde alle slappet af, og så havde
vi måske set, hvor sympatisk en person han i grunden
er og - hvem ved - så havde han måske været
statsminister den dag i dag.
Der var engang en tysker, Korbinian Brodmann (1868-1918),
som inddelte hjernen i et væld af små områder.
Hver område fik et nummer. På mange måder
tog Brodmann fejl, men hans inddeling af hjernens overflade
bruges stadig i hjerneforskningen som en slags landkort. Når
en hjerneekspert taler om Brodmanns area 38, så ved
alle at det drejer sig om den orbitofrontale cortex. Brodmanns
navn er udødeliggjort gennem hans inddeling af hjernens
overflade. Den motoriske cortex, den del af hjernebarken der
kontrollerer det bevidste smil, ligger i Brodmanns area 4.
Gyrus cingularis, derimod, ligger i Brodmanns Area 24. Ingen
vil have det falske smil, ingen vil have et smil fra Brodmanns
det fjerde. Alle vil have det ægte smil, alle vil have
et smil fra Brodmanns area 24. Alle vil have den ægte
vare. Alle vil have den ægte "fireogtyver".
Det bør enhver statsminister vide.
På bbc.co.uk
kan du teste dine evner til at spotte falske og ægte
smil. Prøv det!
Copyright: Peter Lund Madsen
|
