Forestillingsevnen

Denne enestående evne til at forstille sig hvordan tingene ser ud på et andet tidspunkt eller et andet sted, kommer også tydeligt til udtryk i de første sikre spor på at det moderne menneske er opstået. De første sikre spor på det moderne menneskes virke har typisk været opfattet som hulemalerierne.

Hvad er det disse malerier afspejler? Jo, de afspejler at der her er et dyr, et individ, som har besiddet evnen til at se en urokse ude på sletten, og så fastholde dette billede i sin egen forestillingsverden, og efter at have kravlet (til tider i flere timer) dybt ind i bunden af en mørk hule, at være i stand til at gengive dette forestillingsbillede med okker på hulevæggen ved fakkelysets skær.

Dette er der endnu ingen (andre) dyr, som har vist sig i stand til. Sat på spidsen er det som adskiller os fra disse dermed vores forestillingsevne - evnen til at forestille os hvordan tingene ser ud på et andet tid og et andet sted end lige nu og her.

Skal man sammenfatte det særligt menneskelige i et ord, kunne det derfor være: fantasien.

 

--> videre til "tidsmaskinen"

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS